I Forbrugerrådets blad Tænk fra juni måned er der tema om salt. Det inspirerede mig til at skrive dette indlæg om hvorfor salt er usundt i store mængder og hvad man som forbruger kan gøre for at mindske indtaget af salt.
Jeg har på den baggrund læst artikler på Hjerteforeningens hjemmeside, på Fødevarestyrelsens hjemmeside, på diverse relevante hjemmesider og selvfølgelig artiklerne i dette nyeste Tænk.
Danskere og salt
Vi spiser for meget salt.
Mænd får i gennemsnit 9-11 g salt dagligt hvilket svarer til ca. 2 teskefulde og kvinder ca. 7-8 g, hvilket svarer til ca. 1½ teskefuld. Mange bekymrer sig ikke om salt, men der er god grund til at skære ned på saltforbruget.
Spiser du for meget salt?
Test dig selv her:
http://www.hjerteforeningen.dk/salttest/
Salt og hjertekarsygdomme
At salt er usundt er ikke noget nyt. De sidste mindst 25 års forskning viser at der er en sammenhæng mellem saltindtag og hjertekarsygdomme såsom f.eks. forhøjet blodtryk.
Hjertekarsygdomme er den hyppigste dødsårsag i verden og i 2004 døde mere end 17 millioner af hjertekarsygdomme på verdensplan.
Salt giver forhøjet blodtryk og forhøjet blodtryk er en vigtig faktor i udviklingen af åreforkalkning dvs. blodpropper i hjernen, hjerte og resten af kroppen og hjerneblødninger.
Derudover kan for meget salt resultere i mavekræft, knogleskørhed, nyresten osv.
Er salt virkelig så usundt?
I maj udkom en ny rapport i det anerkendte amerikanske lægetidsskrift ”Journal of the American Medical Association”, som sår tvivl om salts sundhedsskadelige virkninger.
Rapporten finder ikke en sammenhæng mellem saltindtaget, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme.
Ifølge seniorforsker ved afdeling for ernæring på DTU Fødevareinstitut Lone Banke Rasmussen er studiets resultater svage. Hun mener, at de er svage på baggrund af den måde man har indsamlet urin på, hos de i øvrigt meget unge forsøgspersoner.
Hun siger, at man aldrig må lægge vægt på et enkelt studie, specielt når 25 års forskning siger noget andet. Konklusionen har dog heller ikke påvirket anbefalingerne fra fødevaremyndighederne.
Læs mere om forskningen her: Saltforskning
Anbefalinger:
Hjerteforeningen anbefaler:
6 gr. dgl. for kvinder
7 gr. dgl. for mænd
Dog gerne helt ned på henholdsvis 5 og 6 gr. dgl.
Fødevarestyrelsen anbefaler:
5-6 gr. pr .dag både for mænd og kvinder.
Det svarer til en teskefuld dgl.
Er fødevareindustrien synderne?
Fra naturens hånd indeholder fødevarer ubetydelige mængder salt.
For 5000 år siden fandt kineserne ud af, at salt kunne øge fødevarernes holdbarhed, og siden da er vores saltforbrug steget.
I industrien bliver salt, udover at konservere fødevarerne, bl.a. brugt i forhold til fødevarernes konsistens og smag. F.eks. har salt betydning for brødets struktur og salt forstærker smagen i maden.
Desuden binder salt vand, og både salt og vand er billigt, så det betyder at industrien har mulighed for at gøre kiloprisen billigere ved at tilsætte mere salt.
Dele af fødevareindustrien har taget de første skridt i retning af en saltreduktion, men det er stadig ikke nok.
Derfor skal et nyt partnerskab skal hjælpe med at skrue ned for saltforbruget hos fødevareproducenterne, i kantiner, på restaurationer og i hjemmet.
Det nye partnerskab består af DI Fødevarer, Landbrug og Fødevarer, Dansk Erhverv, Horesta, Hjerteforeningen, Forbrugerrådet, Kræftens Bekæmpelse, Foreningen af Kliniske Diætister, Diabetesforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet og Fødevarestyrelsen.
Vigtige indsatsområder:
- bedre mærkning af fødevarernes saltindhold, hvilket er på vej med bl.a. Nøglehulsmærket og nye EU regler om mærkning.
- få aftaler med fødevareerhvervet om mål for reduktion af salt i færdigpakkede fødevarer.
- presse på for at få indført krav om, at industrien gradvist skal reducere saltindholdet i maden.
Hvad kan vi gøre for at reducere saltindtaget?
- Brug mindre salt i madlavningen og væn dine smagsløg til mindre salt
- Smag på maden, før du spiser den, måske er det slet ikke nødvendigt at komme mere salt på
- Brug flere krydderier end du plejer både friske og tørrede krydderier. Brug gerne stærkt smagende krydderier som peber, chili, ingefær, hvidløg m.m.
- Begræns færdiglavede supper, saucer og færdigretter
- Begræns indtaget af marineret kød eller lav din egen marinade
- Brug rester fra aftensmaden til pålæg frem for færdigkøbt pålæg
- Begræns indtaget af fastfood og chips
- Spis kiks og nødder uden salt
Når du køber ind
- Kig på næringsdeklarationen og vælg det produkt der har det laveste natrium/saltindhold. Kig efter natrium og gang dette beløb med 2,5 for at få indholdet af salt i gram. Det er dog ikke alle produkter der indeholder information om saltindhold.
- Vælg nøglehulsmærkede varer
Nøglehulsmærket
Nøglehulsmærket skulle gøre det lettere for os at vælge sundt, men masser at salte fødevarer har fået nøglehulsmærket. Der er derfor stramninger på vej.
Mærkning hjælper
I Finland skal produkter med meget salt mærkes med "højt saltindhold" og det har betydet en reduktion af finnernes saltforbrug.
Fødevarer med meget salt:
Nedenstående fødevarer indeholder altid meget salt. For at skære ned på saltet må du derfor undlade at spise dem så tit eller spise dem i mindre mængder. Når du anvender nogle af nedenstående fødevarer som ingredienser i madlavningen, så undgå at tilsætte salt, da fødevarerne i sig selv tilfører retten den salte smag.
Eksempelvis:
- Ansjoser
- Bacon
- Pulversovse
- Skinke
- Oliven
- Pickles
- Spegepølse
- Røget kød og fisk
- Soja sovs
- Suppeterning/bouillon/fond
- Kapers
- Soltørrede tomater
- Hvidløg i olie
- Knust chilli
- Knust hvidløg
- Franske kartofler og andre chips
I nedenstående fødevarer kan saltindholdet variere en del mellem varemærkerne eller varetyper. Det betyder, at du kan skære ned på saltet ved at sammenligne produkterne og vælge de, der har det lave saltindhold. Fødevaremærkning kan hjælpe dig.
Eksempelvis:
- Brød
- Pasta sovse
- Pizza
- Færdigrretter
- Supper
- Sandwiches
- Pølser
- Tomatketchup, mayonnaise og andre sovse
- Morgenmadsprodukter
- Kødpålæg
- Ost
- Saltede eller tørristede nødder
Fødevarestyrelsens side: Alt om Kost
Hjerteforeningen: Salt
