26. juni 2011

LØB FOR HJERTET

Jeg er medlem af bestyrelsen i min lokale afdeling af Hjerteforeningen. Udover at være WEB- og PR-ansvarlig er jeg også involveret i at lave events i lokalområdet.

Jeg har således taget initiativet til at arrangere et motionsløb i Randers. Løbet skal sætte fokus på Hjertesagen og sætte vores lokale afdeling på landkortet.

Løbet er for alle; store, små, unge, ældre, øvede og uøvede. Det er ikke et krav, at du skal kunne løbe. Der er også mulighed for at gå ruten.

Løbet er fastlagt til d.29/10 - 2011 og kommer til at foregå fra Justesens plæne (ved Randers Regnskov)

Hvis du har lyst til at deltage, kan du kan læse mere på den hjemmeside, der er blevet lavet til lejligheden her

Løbet laves i samarbejde med Atletikkens Venner.