Er brunt sukker sundere end hvidt sukker?

Jeg har længe gerne ville lave et indlæg om, hvorvidt brun sukker er sundere end hvidt sukker, så her kommer det!

Min påstand er at brunt og hvidt sukker er lige usundt :-)

Jeg har i forskellige sammenhænge haft ophedede diskussioner om emnet. Jeg har hørt og det har også været folks argumenter, at brunt sukker indeholder flere mikronæringsstoffer ( vitaminer og mineraler ) end hvidt sukker, men jeg er overbevist om, at det ikke har nogen betydning ernæringsmæssigt og derfor tænkte jeg, at jeg på en eller anden måde var nødt til at finde noget information der underbyggede min påstand.

Jeg har søgt højt og lavt uden dog at kunne finde noget konkret videnskabelig information om det. Jeg har fundet masser af indlæg i forskellige fora, hvor det samme emne diskuteres.

 Hmmm, what to do?

Jeg må kontakte en ekspert, tænkte jeg! Derfor lagde jeg hjernen i blød for, at finde ud af, hvem det skulle være - hmmm - Chris McDonald, måske - nej, jeg prøver at kontakte Christian Bitz, som er uddannet cand.scient. i human ernæring, forfatter og forskningsleder på Herlev Hospital.
Jeg sendte ham en mail og svaret kom prompte.

Mit spørgsmål lød således:

"Hej Christian

Jeg har haft adskillige diskussioner med veninder om hvorvidt rørsukker er sundere end hvidt sukker.

Jeg mener, at de er lige usunde, men veninders argumenter er, at det brune rørsukker indeholder flere mikronæringsstoffer ( vitaminer og mineraler ) end det hvide sukker.
Det har jeg også hørt, men det er vel ikke så mange, at det har en reel betydning eller?

Jeg har forsøgt, at finde noget information om det på nettet uden held. Har dog fundet mange indlæg fra folk der diskuterer det.
Kender du til information, der kan give lidt mere viden enten på nettet eller evt. bøger.

Med venlig hilsen
Britt
Kostinteresseret"

Hans svar til det var:

"du har ret. forskellen er udbetydlig, så de er lige usundt!"

Jeg tog efter følgende en quiz om myter på hans website og svaret var her:

"(Brunt) rørsukker er sundere end hvidt sukker
Hverken hvidt eller brunt rørsukker har et nævneværdigt indhold af vitaminer og mineraler. Det er og bliver tomme kalorier.
Det brune rørsukker udvindes, som navnet angiver, af sukkerrør, mens det hvide sukker både kan udvindes fra sukkerroer og -rør. Brune rørsukkerprodukter er en blanding af sukkerkrystaller og sirupsrester. Det er sirupsresterne, der giver rørsukkeret sin brune farve og karamelliserede smag. Sirupsresterne i det brune rørsukker indeholder små mængder mineraler. Sammenligner man med andre fødevarer, er mineralindholdet i rørsukkeret ubetydeligt lavt, Derfor er brunt rørsukker ikke er sundere end hvidt sukker."

Så nej, intet sukker er sundere end andet ;-) 

Brændte mandler med twists

Julen nærmer sig og det er ved at være tid til at lave lidt juleknas ;-)

Min sidste indlæg var en opskrift på brændte mandler. Jeg har imidlertid efterfølgende eksperimenteret med at twiste opskriften med lidt forskellige krydderier.

Lavede igår hele tre batches mandler:
Saltede mandler
Brændte mandler med vanillesukker
Brændte mandler med chilipulver

De blev helt fantastiske!!

Her er de to opskrifter med twists:

Brændte mandler med vanillesukker

Ingredienser:
200 gr. mandler med skind
1,5 dl. Sukker
1 tsk vanillesukker
2 dl. Vand


Sådan gør du:

• Kom vand, mandler, sukker og vanillesukker på en pande og skru op på fuldt blus.
• Sukkerlagen koges ind og der røres ind i mellem.
• Når sukkerlagen begynder at ligne karamel, skal der røres konstant i mandlerne. 
• Når sukkeret begynder at smuldre og sidde fast på mandlerne, skal der røres i dem nogle minutter mere ekstra, inden de er de færdige ( de bliver humplede og man skal kunne høre, at de knækker lidt, som tegn på at al væden er væk )
• Hæld mandlerne ud på et stykke bagepapir og lad dem køle af
• Når mandlerne er kølet af, skal de opbevares i en lufttæt beholder.

Brændte mandler med chilipulver

Ingredienser:
200 gr. mandler med skind
1,5 dl. Sukker
½ tsk chilipulver
2 dl. Vand


Sådan gør du:

• Kom vand, mandler, sukker og chilipulver på en pande og skru op på fuldt blus.
• Sukkerlagen koges ind og der røres ind i mellem.
• Når sukkerlagen begynder at ligne karamel, skal der røres konstant i mandlerne. 
• Når sukkeret begynder at smuldre og sidde fast på mandlerne, skal der røres i dem nogle minutter mere ekstra, inden de er de færdige ( de bliver humplede og man skal kunne høre, at de knækker lidt, som tegn på at al væden er væk )
• Hæld mandlerne ud på et stykke bagepapir og lad dem køle af
• Når mandlerne er kølet af, skal de opbevares i en lufttæt beholder.

 God fornøjelse ;-)

Hjemmelavede brændte mandler

Julen står for døren og overalt hvor man kommer i byen, dufter der af brændte mandler.
En fantastisk duft.
Lad duften sprede sig i dit eget hjem og lav dem selv :-)

Billede fra http://www.dansukker.dk

Brændte mandler

Ingredienser:
200 gr. mandler med skind
1,5 dl. Sukker
2 dl. Vand


Sådan gør du:

• Kom vand, mandler og sukker på en pande og skru op på fuldt blus.
• Sukkerlagen koges ind og der røres ind i mellem.
• Når sukkerlagen begynder at ligne karamel, skal der røres konstant i mandlerne. 
• Når sukkeret begynder at smuldre og sidde fast på mandlerne, skal der røres i dem nogle minutter mere ekstra, inden de er de færdige ( de bliver humplede og man skal kunne høre, at de knækker lidt, som tegn på at al væden er væk )
• Hæld mandlerne ud på et stykke bagepapir og lad dem køle af
• Når mandlerne er kølet af, skal de opbevares i en lufttæt beholder.

 God fornøjelse ;-)

Er du heller ikke vild med Fromage frais?

Så gik der lige 3 mdr siden sidste indlæg - en lidt lang sommerferie :-)

Idag skal det handle om surmælksprodukter. Jeg er et af de mennesker, der er forfalden til dressinger, dip osv. og alle ved vist at Cremefraiche 18% ikke er så sundt - ( men det smager jo fantastisk )

Jeg har i årenes løb prøvet diverse fedtfattige erstatninger for det f.eks. Fromage Frais, Kvark osv. Og jeg synes faktisk, at de produkter er en sølle erstatning smagsmæssigt. De har en vandet konsistens og et grynet smag.

Jeg har i lang tid nu vekslet mellem Cremefraiche 9%, DDV yoghurt 7% og diverse græske yoghurter velvidende at de heller ikke er specielt sunde og ønsket at finde er produkt, der både er fedtfattigt og som samtidig smager godt!

Hjerteforeningen anbefaler at man spiser mælke og sumælksprodukter med et indhold af fedt på højst 0,7% dvs. 0,7 g fedt pr. 100 gr.
Se guiden til indkøb her:
http://www.hjerteforeningen.dk/files/Udgivelser/Indkobsguide_2010.pdf

Her forleden faldt jeg så over et produkt, som min lokale Fakta er begyndt at føre.

SKYR

Jeg havde hørt om det før, men det har ikke været tilgængeligt, der hvor jeg handler før nu og så har jeg faktisk tænkt opgivende at det sikkert smagte ligesom Fromage Frais og de andre produkter.
Det har faktisk været på markedet siden 2006 i udvalgte butikker.

Men SKYR er fantastisk. Det har en lækker cremet konsistens og en dejlig smag! Og kun 0,25 g fedt pr. 100 gr. dvs. 0,25%
        
Næringsindhold pr 100g:                      
Energi            256      kJ                      
Protein        11,00      g                      
Kulhydrat     3,50      g                      
Fedt             0,25      g    

( kilde: http://thise.eu/Produkter/ThiseProdukter/ThiseBaegre/Skyr.asp )

Jeg har lavet lidt research i forhold til nogle af de andre produkter og SKYR indeholder udover mindre fedt også mere protein.

Til sammenligning:

Fromage Frais

Næringsindhold pr 100g:
Energi 220 KJ
Protein 8,2 g
Fedt 0,3 g
Kulhydrat 3,1 g

( kilde: http://arla.dk/Produkter/Brands/Arla-Karolines-Kokken/arla-karolines-koekken-4/ )

 Det vigtigste for mig er dog, at det smager FANTASTISK :-)

Lidt  information om SKYR:
SKYR er et islandsk surmælksprodukt, hvis historiske rødder går tilbage til den tid, hvor vikingerne bosatte sig på den fjerntliggende ø.
SKYR har overlevet i de mange år, og har i dag nærmest kultstatus på Island. Et nutidigt nationalklenodie.

SKYR er et fedtfattigt syrnet mælkeprodukt med et meget højt proteinindhold. Konsistensen er tyktflydende grænsende til fast og smagen er frisk og syrlig. På grund af et meget højt tørstofindhold virker SKYR meget mættende.

( kilde: http://thise.eu/Arkiv/NyhedsarkivSider/2006/2006_SKYR.asp )

Hvilket surmælksprodukt kan du godt lide?

Light, light og atter light

Billede venligst udlånt fra stevia-store.com

Forleden læste jeg, at der er offentliggjort en ny amerikansk undersøgelse med ca. 500 mænd og kvinder. Den viste, at de personer der drak light sodavand fik målt den største vækst i livviden i forhold til dem der ikke drak light sodavand.
Undersøgelsen underbygger således den påstand jeg har nævnt i et tidligere blog indlæg nemlig, at det at drikke light sodavand ikke feder i sig selv, men at det måske giver en øget appetit.

I kølvandet på undersøgelsen har amerikanske forskere været ude at anbefale, at man drikker sukkerholdige drikke i stedet for light sodavand, hvis man ikke kan nøjes med vand.

Igår morges var Christian Bitz så i morgen-TV og udtale sig om undersøgelsen.
Du kan se indslaget her:
http://go.tv2.dk/morgentv/id-41465353.html

Han taler desuden om et sødemiddel, der skulle være på vej til at blive godkendt af EU til fødemidler. Det hedder steviosid og er udvundet af Stevia planten som bl.a. gror i Brasilien. Det er en urt og sødestoffet heri er 200 gange sødere end sukker og indeholder ikke kalorier. Det er hot i bl.a. USA og i Asien, men det har været længe undervejs i forhold til at blive godkendt i EU.

Kilder:
http://www.dailymail.co.uk/health/article-2009055/Why-guzzling-diet-drink-make-fatter--trigger-appetite.html
http://fpn.dk/mad/kost_ernaering/article2476400.ece
http://videnskab.dk/krop-sundhed/forskere-undrer-sig-over-eus-manglende-godkendelse-af-sundt-sodemiddel

LØB FOR HJERTET

Jeg er medlem af bestyrelsen i min lokale afdeling af Hjerteforeningen. Udover at være WEB- og PR-ansvarlig er jeg også involveret i at lave events i lokalområdet.

Jeg har således taget initiativet til at arrangere et motionsløb i Randers. Løbet skal sætte fokus på Hjertesagen og sætte vores lokale afdeling på landkortet.

Løbet er for alle; store, små, unge, ældre, øvede og uøvede. Det er ikke et krav, at du skal kunne løbe. Der er også mulighed for at gå ruten.

Løbet er fastlagt til d.29/10 - 2011 og kommer til at foregå fra Justesens plæne (ved Randers Regnskov)

Hvis du har lyst til at deltage, kan du kan læse mere på den hjemmeside, der er blevet lavet til lejligheden her

Løbet laves i samarbejde med Atletikkens Venner.

Salt

I Forbrugerrådets blad Tænk fra juni måned er der tema om salt. Det inspirerede mig til at skrive dette indlæg om hvorfor salt er usundt i store mængder og hvad man som forbruger kan gøre for at mindske indtaget af salt.

Jeg har på den baggrund læst artikler på Hjerteforeningens hjemmeside, på Fødevarestyrelsens hjemmeside, på diverse relevante hjemmesider og selvfølgelig artiklerne i dette nyeste Tænk.

Danskere og salt
Vi spiser for meget salt.
Mænd får i gennemsnit 9-11 g salt dagligt hvilket svarer til ca. 2 teskefulde og kvinder ca. 7-8 g, hvilket svarer til ca. 1½ teskefuld. Mange bekymrer sig ikke om salt, men der er god grund til at skære ned på saltforbruget.

Spiser du for meget salt?
Test dig selv her:
http://www.hjerteforeningen.dk/salttest/

Salt og hjertekarsygdomme
At salt er usundt er ikke noget nyt. De sidste mindst 25 års forskning viser at der er en sammenhæng mellem saltindtag og hjertekarsygdomme såsom f.eks. forhøjet blodtryk.
Hjertekarsygdomme er den hyppigste dødsårsag i verden og i 2004 døde mere end 17 millioner af hjertekarsygdomme på verdensplan.

Salt giver forhøjet blodtryk og forhøjet blodtryk er en vigtig faktor i udviklingen af åreforkalkning dvs. blodpropper i hjernen, hjerte og resten af kroppen og hjerneblødninger.
Derudover kan for meget salt resultere i mavekræft, knogleskørhed, nyresten osv.

Er salt virkelig så usundt?
I maj udkom en ny rapport i det anerkendte amerikanske lægetidsskrift ”Journal of the American Medical Association”, som sår tvivl om salts sundhedsskadelige virkninger.
Rapporten finder ikke en sammenhæng mellem saltindtaget, forhøjet blodtryk og hjertekarsygdomme.
Ifølge seniorforsker ved afdeling for ernæring på DTU Fødevareinstitut Lone Banke Rasmussen er studiets resultater svage. Hun mener, at de er svage på baggrund af den måde man har indsamlet urin på, hos de i øvrigt meget unge forsøgspersoner.
Hun siger, at man aldrig må lægge vægt på et enkelt studie, specielt når 25 års forskning siger noget andet. Konklusionen har dog heller ikke påvirket anbefalingerne fra fødevaremyndighederne.
Læs mere om forskningen her: Saltforskning

Anbefalinger:
Hjerteforeningen anbefaler:
6 gr. dgl. for kvinder
7 gr. dgl. for mænd
Dog gerne helt ned på henholdsvis 5 og 6 gr. dgl.

Fødevarestyrelsen anbefaler:
5-6 gr. pr .dag både for mænd og kvinder.
Det svarer til en teskefuld dgl.

Er fødevareindustrien synderne?
Fra naturens hånd indeholder fødevarer ubetydelige mængder salt.
For 5000 år siden fandt kineserne ud af, at salt kunne øge fødevarernes holdbarhed, og siden da er vores saltforbrug steget.
I industrien bliver salt, udover at konservere fødevarerne, bl.a. brugt i forhold til fødevarernes konsistens og smag. F.eks. har salt betydning for brødets struktur og salt forstærker smagen i maden.
Desuden binder salt vand, og både salt og vand er billigt, så det betyder at industrien har mulighed for at gøre kiloprisen billigere ved at tilsætte mere salt.

Dele af fødevareindustrien har taget de første skridt i retning af en saltreduktion, men det er stadig ikke nok.
Derfor skal et nyt partnerskab skal hjælpe med at skrue ned for saltforbruget hos fødevareproducenterne, i kantiner, på restaurationer og i hjemmet.
Det nye partnerskab består af DI Fødevarer, Landbrug og Fødevarer, Dansk Erhverv, Horesta, Hjerteforeningen, Forbrugerrådet, Kræftens Bekæmpelse, Foreningen af Kliniske Diætister, Diabetesforeningen, Kost- og Ernæringsforbundet og Fødevarestyrelsen.

Vigtige indsatsområder: 

• bedre mærkning af fødevarernes saltindhold, hvilket er på vej med bl.a. Nøglehulsmærket og nye EU regler om mærkning. 
• få aftaler med fødevareerhvervet om mål for reduktion af salt i færdigpakkede fødevarer.
• presse på for at få indført krav om, at industrien gradvist skal reducere saltindholdet i maden. 

Charlotte Kira Kimby, Hjerteforeningens sundhedschef mener, at lovindgreb er nødvendige, hvis vi skal have en reel mulighed for at skære ned på vores saltforbrug og dermed forebygge hjertekardødsfald.
  
Hvad kan vi gøre for at reducere saltindtaget?

• Brug mindre salt i madlavningen og væn dine smagsløg til mindre salt
  
• Smag på maden, før du spiser den, måske er det slet ikke nødvendigt at komme mere salt på
  
• Brug flere krydderier end du plejer både friske og tørrede krydderier. Brug gerne stærkt smagende krydderier som peber, chili, ingefær, hvidløg m.m.
  
• Begræns færdiglavede supper, saucer og færdigretter
  
• Begræns indtaget af marineret kød eller lav din egen marinade
  
• Brug rester fra aftensmaden til pålæg frem for færdigkøbt pålæg
  
• Begræns indtaget af fastfood og chips
  
• Spis kiks og nødder uden salt

Når du køber ind

• Kig på næringsdeklarationen og vælg det produkt der har det laveste natrium/saltindhold. Kig efter natrium og gang dette beløb med 2,5 for at få indholdet af salt i gram. Det er dog ikke alle produkter der indeholder information om saltindhold.
• Vælg nøglehulsmærkede varer

Nøglehulsmærket

Nøglehulsmærket skulle gøre det lettere for os at vælge sundt, men masser at salte fødevarer har fået nøglehulsmærket. Der er derfor stramninger på vej.

Mærkning hjælper
I Finland skal produkter med meget salt mærkes med "højt saltindhold" og det har betydet en reduktion af finnernes saltforbrug.

Fødevarer med meget salt:
Nedenstående fødevarer indeholder altid meget salt. For at skære ned på saltet må du derfor undlade at spise dem så tit eller spise dem i mindre mængder. Når du anvender nogle af nedenstående fødevarer som ingredienser i madlavningen, så undgå at tilsætte salt, da fødevarerne i sig selv tilfører retten den salte smag.

Eksempelvis:

• Ansjoser
• Bacon
• Pulversovse
• Skinke
• Oliven 
• Pickles
• Spegepølse
• Røget kød og fisk
• Soja sovs
• Suppeterning/bouillon/fond
• Kapers
• Soltørrede tomater
• Hvidløg i olie
• Knust chilli
• Knust hvidløg
• Franske kartofler og andre chips

I nedenstående fødevarer kan saltindholdet variere en del mellem varemærkerne eller varetyper. Det betyder, at du kan skære ned på saltet ved at sammenligne produkterne og vælge de, der har det lave saltindhold. Fødevaremærkning kan hjælpe dig.

Eksempelvis:

• Brød
• Pasta sovse
• Pizza
• Færdigrretter
• Supper
• Sandwiches
• Pølser
• Tomatketchup, mayonnaise og andre sovse
• Morgenmadsprodukter
• Kødpålæg
• Ost
• Saltede eller tørristede nødder

Læs mere her:
Fødevarestyrelsens side: Alt om Kost
Hjerteforeningen: Salt